Myrer

I Carstens have er der altid utrolig mange myrer.

Han spurter rundt hver morgen og drysser med kanel, men de sætter alligevel myrefodspor overalt.

Især den storblomstrede voksdug er de glade for. Carsten er også glad for dugen, så han køber en myrelokkedåse. Så kan de lære det! Men det kan de ikke. De trasker nok så velfornøjede ind i dåsen og dør, den ene efter den anden. Det må være fordi de ikke kan tale sammen og råbe vagt i gevær. Eller fordi de ikke har ordet myrelokkedåse på deres myresprog. En af de to grunde.

Carsten ligger i sin seng og overvejer, hvilken af grundene det er. Det kunne såmænd være hvilken som helst af dem.

Hans pyjamas er nystrøget, fordi det er torsdag som, foruden myrefangerdag, også er strygedag. De lodrette pyjamasstriber ligger som blå blodårer på hans hud. Carsten leger med tanken om, at han rigtig har blåt blod i årene og er en hemmelig prins. Han er udmærket godt klar over, at det er tankespind. Men det kunne nu være sjovt. Så ville han beordre alle myrer på matriklen fjernet. De behøvede ikke at dø, de kunne såmænd sagtens leve, for eksempel i skoven. Eller et andet sted langt væk fra Carsten.

Nu er det jo ikke fordi Carsten går vanvittig meget op i det med myrerne.

Det er mest bare noget med at hans kone bliver ved med at overnatte hos naboen og Carsten har besluttet at det må have at gøre med myreproblematikken. Jo mere han ligger og tænker over det, jo sikrere bliver han. Måske skulle han købe en flammekaster.

Skriveretreatnovelle 2

Tørre Knoer

”Se, hvor tørre mine knoer er. De skaller faktisk, hvis man ser dem tæt på. Gad vide om man kan få specielt creme til dem? Knocreme, nej seriøst, det er faktisk ret grimt. Synes du mine hænder ser gamle ud? Når man hiver i huden, prøv at se, og så slipper, så glider huden på plads igen, men det går lidt langsomt, ikke? Synes du ikke? Må jeg prøve på dig? Kom lige med din hånd. Kom nu, jeg skal lige prøve på en ung hånd. Se, hvor hurtigt din hud falder på plads. Og det er ikke fordi du er buttet, det er bare spændstigheden i huden, keratin, eller hvad det hedder. Eller, det er måske også lidt fordi du er buttet, men mest på grund af ungheden. Prøv også at se engang. Når jeg vender hånden op, så fingrene peger op mod loftet, så bliver den pæn og glat, men når jeg vender den ned, så træder alle blodårerne frem. Se op, ned. Op, ned. Stor forskel, ikke? Mine hænder er faktisk kun rigtig pæne når jeg knytter dem. Så bliver de glatte, men så kan man bare stadig se den rynkede hud på armene og man kan jo ikke gå rundt med langærmet bluse på og knyttede hænder hele tiden, vel? Så ligner man er massemorder, ikke? Se din arm, den er helt glat. Det ville den garanteret også være, selv hvis du tabte dig. Ikke at du skal, selvfølgelig. Det er helt din egen sag. Sådan noget blander jeg mig ikke i. Men det er kun et spørgsmål om tid, det kan du lige så godt vænne dig til. Så bliver de lige så rynkede som mine. Du ligner mig, da jeg var på din alder, så det kan du ikke løbe fra. Rynket hud, det ligger i familien.”

”Mor. Hold nu op. Jeg sidder lige og fortæller dig, at jeg er lesbisk. ”

Skriveretreatoverspringshandlingsnovelle 1