Sol Slej hjemmeside

Sol Slej hjemmeside
SolSlej.dk

torsdag den 20. september 2012

Ungrejs

Jeg starter i mit nye job på mandag. Jeg glæder mig.
Tidligere var jeg personalechef på en databehandlingsvirksomhed. Jeg arbejdede næsten 50 timer om ugen. Ikke fordi jeg havde noget imod at arbejde så meget, det handler mere om at jeg fandt ud af, at det var på tide at sadle om.
Jeg har været ude og købe nyt tøj til jobbet. Det er et helt nyt område jeg bevæger mig ind i, så jeg skal helst se lidt smart ud. Jeg plejer at købe mit tøj i Regent i Rødovre Centeret, men denne gang gik jeg op i Magasin, hvor de har en ungdomsafdeling. Jeg fik en af ekspedienterne til at hjælpe mig. Han var selv meget smart i tøjet og havde sådan noget hår der stak op i luften i den ene side og i nakken. Men han var selvfølgelig også kun et par og tyve. Det ville nok se lidt fjollet ud på mig, trods alt.
Ekspedienten hed Max og han syntes at jeg skulle købe nogle Low Slung Jeans. De kostede 1699, men han sagde, at det var de eneste man kunne gå med lige nu. Det var dem, han selv gik i. Og han trak op i t-shirten, så jeg kunne se. Hans mave kom til syne og jeg bestemte mig for at begynde at træne. Hvis Jeanne skal blive interesseret i mig, så kan jeg ikke gå rundt og have kontordeller.
Vi endte med at snakke om alt muligt. Han fortalte at han var skiguide om vinteren, og det var jo sjovt, for jeg står netop og skal starte som guide i det der UngRejs. Det fortalte jeg også Max og han smilede længe og nikkede. Okay, jeg er måske nok den ældste guide de har, jeg måtte da også kæmpe for at få jobbet. Jeg sagde til chefen at jeg ville holde godt øje med de unge og så havde de vist desuden haft problemer med folk der blev alt for fulde. Det hjalp nok også at min fætter er hans svoger. Det korte af det lange er i hvert fald, at jeg fik jobbet og skal til Bulgarien på mandag med en anden guide og en bus fuld af teenagere. Jeanne er der også.
Efter jeansene, prøvede jeg både T-shirts og alt muligt andet. Det endte med at blive næsten fjorten tusind kroner. Men det var inklusive solbriller til 2295, så helt slemt var det ikke.
Nu er jeg også smart i tøjet. Jeg tror Jeanne bliver overrasket, når hun ser sin kedelige personalechef stå der i den gule og orange UngRejs T-shirt.
Jeg forestiller mig at hun lige skal have tid til at tø op. Jeg var nok lidt meget på sidste gang vi sås. Det var selvfølgelig ikke meningen at jeg ville stå der og hive op i hendes bluse, jeg syntes bare at jeg kunne se gennem stoffet at hun havde lilla bh på og så ville hun hverken svare mig på det eller vise det. Det var også derfor jeg måtte stoppe på jobbet, men jeg var nu også ved at være træt af det i forvejen, så det passede mig udmærket.
Jeg hørte Jeanne snakke med en af de andre om, at hun skulle med UngRejs til Bulgarien, så da jeg pludselig stod der og var blevet ledig, kom jeg i tanke om, at fætter Per kendte chefen og vidste det med den affære han havde haft.
Så var det alligevel godt, at jeg ikke kunne overtale Jeanne til ikke at tage af sted. Bare ærgerligt at jeg blev så vred over det. Nå pyt, det lille optrin har hun sikkert glemt alt om nu. De unge er jo vant til at kalde hinanden alt muligt grimt.
Nu glæder jeg mig bare til på mandag.

 
***


bag novellen
Det er interessant at høre folk fortælle en historie om sig selv, hvor man kan høre en helt anden virkelighed bag historien. Som om de lever i en verden forskudt fra den almindelige.

søndag den 9. september 2012

Ikeatur


”Roflmao” stod der i smsen.
Årh, han er da så sød, tænkte jeg, sikke en kær lyd, nærmest ligesom en hundehvalp.
Jeg sms’er til ham ude fra Ikea, hvor jeg går og kigger på ting, og så var det jeg faldt for denne her sofa med puf og sofabord i bøgetræ og hynder i flødenistret uld. Det er sat op i sådan et slags sofahjørne, så man rigtig kan se, hvor lækkert det kan blive. Og der er en lampe der passer til. Da jeg så det, følte jeg bare at det kunne være mig og Mads der kunne sidde der og flette fingre og spille backgammon. Hvis jeg nogensinde får det lært. Ellers kunne vi vel se en film.
Det skrev jeg også i sms’en, som jeg sendte lige med det samme fra sofaafdelingen og så var det jeg fik den sms med roflmao. Nu sidder jeg i en bordeaux lænestol og læner mig prøvende tilbage, mens jeg tænker på om han prøver at fortælle mig, at vi også skulle tage og få en hund. Jeg så faktisk en kær hundekurv her lige ved siden af børneafdelingen. Jeg må hellere tage den, hvis han nu forventer at jeg forstår det der roflmao.
Jeg lægger hundekurven ovenpå mit voksende bjerg af servietter, duftlys, skåle, kopper, glas og rammer og går videre for at kigge på pudebetræk. Men så slår det mig pludselig, at det kunne være han mente noget helt andet.  Måske er det i virkeligheden rrrrrrroflmao, og så mener han, at han er vild med mig? I så fald virker det lidt åndssvagt at komme hjem med en hundekurv. Måske vil han gerne have at jeg køber en kommode til hans tøj, så han kan sige sin lejlighed op og flytte ind. Måske vil han gerne have at vi bor sammen og så kan vi få nogle venner på besøg og holde nogle af de der parmiddage? Mens jeg tænker det, går jeg forbi sådan nogle virkelig flotte serveringsfade, som jeg skynder mig at lægge op i vognen. Så er jeg i hvert fald forberedt på det.
Eller måske er det en slags sexagtig ting, måske vil han gerne have, at jeg ser på en seng, vi kunne købe sammen. Eller sengetøj! Han vil måske gerne have nyt sengetøj. Jeg skynder mig hen til sengetøjsafdelingen og finder noget rigtig flot noget med forskellige striber og blomster mellem hinanden. Der er også noget med stjerner og måner, er det bedre? Det er bare lidt mærkeligt, hvis det er det han mener, for han plejer faktisk ikke at lægge mærke til når jeg har lagt rent på. Han opdagede det slet ikke sidste gang, men hev bare i min lynlås, så den næsten gik i stykker. Nå, jeg tager alligevel det med striberne og et andet med lysegule og beige prikker, bare for at være sikker.
Det kan også være han er sulten. Måske vil han have at jeg tager en pizza med hjem, kan det være det? Måske lyder hans mave sådan.  Roflmaooo. Det kunne faktisk sagtens være det. Han spiser en hel del. Især fast food. Jeg har faktisk tit tænkt på, at det kunne være superhyggeligt at stå i køkkenet og lave mad sammen. Så kunne jeg stå og skære tomater mens han vaskede salat. Vi kunne dele en halv flaske rødvin og sådan. Hov, dér er da lige sådan en salatslynge jeg mangler. Jeg kunne faktisk også godt bruge nogle flere skærebrædder. Der er vist skåret løg på dem alle sammen, synes jeg. Og en pandekagepande. Så kunne vi lave pandekager sammen og vende dem i luften og grine, når de havnede på gulvet. Sådan en tager jeg helt sikkert. Så køber jeg altså ind til lasagne og salat i aften. Så kan vi lave det sammen. Bare han ikke bliver sur, hvis han ville have pizza. Jeg gider bare ikke sidde i sofaen og spise pizza og se tv hver eneste aften. Vi er jo næsten flyttet sammen og alt muligt, vi burde sidde og spise ved spisebordet bare nogen gange.
Hov, nu er jeg ved udgangskasserne. Var det virkelig det? Tiden flyver når man er i Ikea.
Mens jeg læsser varerne op på båndet, falder jeg i snak med en dame der har købt de samme servietter som mig. Jeg fortæller hende om roflmao-smsen. Hun ser på beskeden.
-          Jeg tror, det er det med hunden.


***


bag historien
Nogle mennesker vil bare ikke se virkeligheden i øjnene. Godt, den slags aldrig sker for mig.