Sol Slej hjemmeside

Sol Slej hjemmeside
SolSlej.dk

torsdag den 13. juni 2013

En ordentlig opdragelse


Ilden brænder bedre efter jeg smider påskeharerne på den. Flammerne æder sig hurtigt ind på de små stråhatte med filtblomster og fortærer det sidste af harerne mens jeg ser mig om efter mere jeg kan holde den i live med. Resten af påskedekorationen ryger hurtigt på bålet, der snart breder sig ud på påskedugen og grådigt slikker den gule hør/bomuld i sig og tager både malede æg, kyllinger med halve skaller på hovedet og flettede kurve med sig i købet. Frynserne for enden af dugen gnistrer, da de brænder.
Jeg stiller mig og betragter mit værk. Så kan de lære det.

***

Klokken er 10.55. De kommer om en time og fem minutter. Altså sådan cirka. Man kan aldrig helt vide det. Man skulle tro de kunne klokken, jeg ved da, at jeg selv har lært dem den da de var små.
Jeg lærte dem også at være præcise, når man kommer som gæst. Det er da det mindste, sagde jeg til dem, når man sådan er blevet inviteret og folk har gjort sig umage og lavet mad og gjort rent og alt muligt.

Nogen gange tror jeg, at de ikke husker et ord af, hvad jeg har lært dem. Man kommer aldrig nogensinde til fødselsdag i joggingtøj, har jeg for eksempel indprentet dem. Men hvad skete der sidste år? Da jeg fyldte 55? Thor havde sådan en joggingbluse på. En af de der rædselsfulde med hætte, som får ham til at ligne en gangster.
Det samme med værtindegave. En blomst eller en lille æske chokolade. Ikke noget stort, men for guds skyld, stå dog ikke der tomhændet på måtten som en anden tigger. De plejer at huske det, men så var dengang for tre år siden, hvor hverken Maiken eller Thor havde taget værtindegave med til Mortens aften. Og jeg, som stod der med 1,2 kilo gås i ovnen.
Jeg finder mig ikke i det, det gør jeg bare ikke. Når man nu har givet dem en ordentlig opdragelse, så er det vel det mindste man kan forvente, at de husker bare en brøkdel af den som voksne.

Klokken bliver 12.00. Den bliver 12.15, det akademiske kvarter. Jeg synes det er noget pjat, men når det nu er samfundet der har bestemt at man må komme op til et kvarter for sent, så må jeg jo bøje mig.
Men så går den hen og bliver 12.21.

Jeg starter med at tænde ild til bordkortene.

***

-          Nå, nu er der ild i bordet igen.
-          Jeg slukker det. Har hun brændt maden?
-          Næ, den står på stolene.
-          Fedt. Jeg er SÅ sulten. Går du ud og henter hende?
-          Okay. Ræk mig lige værtindegaverne.


###

bag novellen
Denne novelle skrev jeg vist en påske. Eller den skrev mig, det var i hvert fald ligetil. Jeg tænkte, hvad er det sidste man vil gøre ved et fint dækket påskebord?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar