Hun går lige ind foran mig. Gaden er usædvanlig smal, selv for en middelalderby som denne her, og så der er oven i købet nogen der har smidt hvidkålsrester på den ene side, så vi må gå i gåsegang. Gad vide om det er noget de bruger hernede i Grækenland, sådan at smide med kål. Det forekommer unødvendigt.
Jeg går lige bag hende.
Hælene på hendes sko er helt slidt skæve. Især den venstre, men begge to er helt skrå indad. Det ser virkelig grimt ud.
Benene er ellers pæne, det har jeg altid syntes. Ikke sindssygt lækre, men helt klart i den bedre ende. Hendes røv er blevet til en ende, især i den lidt for stramme nederdel hun har på. Som om ballerne er gået i ental. Ryggen er en smule bred, men når man ved, at de skal bære på et par store tunge bryster, så det er ok.
Men de der hæle, de er virkelig frastødende. Man kan se det hver gang hun tager et skridt, hvordan hun slider dem skæve ved nærmest at gå på indersiden af skoene. Hvordan kan jeg ikke have lagt mærke til det før? Hun er jo ikke engang kalveknæet, hvorfor fanden går hun så så mærkeligt? Gå dog ordentligt, har jeg lyst til at råbe til hende. Jeg bliver pludselig bange for, at der er andet jeg ikke har opdaget. Scanner hendes krop bagfra. Halvkrøllet hår, det var sgudda glat, da jeg lærte hende at kende, hvordan kan det være, at det nu er krøllet? Det er også blevet kortere. Nakken kender jeg, den er blød og dufter af shampoo. Armene, hænderne, ryggen, bh-dellerne. Alt det er stort set som det var. Den forhenværende røv, nu ende, bevæger sig taktfast fra side til side. Bare ben der skiftevis går frem og tilbage. Men de der sko! Gad vide, om alle hendes sko ser ud på den måde? Fine sko, gummistøvler, klipklappere, havetræskoene. Det gør de. Det ved jeg bare lige pludselig.
- Se, Johan. Nu er vi der.
Hun har vendt sig mod mig og peger foran sig.
- Lena. Hvis du ikke går til en fodterapeut, så flytter jeg.
- Øh, hva?
- Dine hæle. Du træder skævt. Prøv lige at se engang!
Hun kigger ned på sine hæle.
- Ja, det gør jeg vist.
- Enormt skævt. Du må gå til fodterapeut.
- Mon ikke det mere er en fysioterapeut, der skal til?
- Det ved jeg ikke! Men du skal hen til en. Lige så snart vi kommer hjem!
- Okay…
- Jeg kan bare ikke holde ud at se på det!
- Jamen.. Okay, det skal jeg nok.
Vi går videre, men jeg holder mig på afstand af fødderne.
- Kom nu her, din tosse.
- Jeg synes simpelthen du skal smide de sko ud nu.
Hun træder ud af skoene og efterlader dem midt på den smalle gade.
Vi går videre i stilhed.
Jeg skæver til hendes fødder. Hun gør sig umage med at gå midt på dem.
- Du skal også få langt hår igen. Og det skal være glat.
Hun vender sig og ser ham lige ind i øjnene.
- Nej.
***
Jeg gik en dag bag en pige på gaden. Hun gik så skævt på fødderne at hendes sko var helt ødelagte på indersiden og jeg tænke meget over, om hun mon ikke selv vidste det? Og hvorfor gjorde hun i så fald ikke noget ved det?
Det blev der en novelle ud af. Nogen gange skal der ikke så meget til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar