Sol Slej hjemmeside

Sol Slej hjemmeside
SolSlej.dk

mandag den 17. juni 2013

Natten til onsdag


Klokken var 05.05.

Døren smækkede tungt bag Jonas.
Nattens sortering af erhvervspakker var overstået og trods kulden trak han vejret godt ned i lungerne. De føltes som om de var beklædt med pap på indersiden. Han skråede over Løvstræde mod Gråbrødre torv, hvor støvregnen lyste op under lampernes skær. Han hoppede over en vandpyt og trak lynlåsen helt op. Sikke et liv, sortere post om natten, læse til lærer om dagen. Bare fordi Rikke var smuttet og havde efterladt ham med hele gælden i lejligheden og alting. Og så den måde hun bare var skredet og havde efterladt alt for at rejse til Indonesien og snorkle. Og nu skulle han så hjem og ligge i deres seng hvor han endnu ikke havde fået fjernet hendes sengetæppe, hendes glasengle i vindueskarmen og den åndssvage morgenkåbe der hang på skabslågen og lugtede af Rikke.
På den anden side af Gråbrødre torv gik en ældre mand og luftede sin hund. Han havde hat på og stod stille mens hunden tissede på en lygtepæl. Gad vide hvad der fik sådan en mand til at stå ud af den varme seng og lufte hund så tidligt? Måske havde han en aftale med sin kone om at hun i mellemtiden lavede morgenmad og tog gennemsigtig negligé på? Næ, det var nok mere sandsynligt at han trissede rundt der, fordi hun svingede kagerullen over ham, hvis han ikke gjorde.

Jens stod foran cykelforretningen og ventede, mens Hubert tissede på sin tyvende lygtepæl den nat. Han så ud over torvet. En ung mand hoppede over en vandpyt. Hvem der var ung igen og havde hele livet foran sig. Hele livet med Ghita. Da hun døde sidste forår, kom der næsten firs mennesker til begravelsen og den efterfølgende ensomhed og stilhed gjorde det pinagtigt tydeligt, at det var hende, der var lyset i deres forhold og ham der bare var stagen. Børnene der tidligere var kommet forbi bare for at spise med, og som ofte var blevet og havde spillet kort med dem, havde nu travlt og der var længere og længere mellem deres besøg. Ikke at han bebrejdede dem, han ville også hellere selv være fri for at være derhjemme. Det hjalp en del efter han havde anskaffet sig Hubert. Så var der én. Til at fylde stilheden ud og til at gå tur med i de meget tidlige morgentimer, når han havde vendt og drejet sig alt for længe. Hubert var altid glad for at komme med ud og gå.
Den unge mand gled ind i mørket bag en lygtepæl. Jens så to politimænd komme gående på den anden side af torvet. To mænd på nattevagt. De var sikkert på vej hjem efter en begivenhedsløs nat med ganske lidt at rapportere. Så skulle de vel hjem til deres sovende hjem med koner eller kærester i varme dyner i dobbeltsengen og småbørn med sutter i munden og rodet hår i nakken. Måske ville de gå forbi en 7-11 og tage lune croissanter med hjem.

Jasper og Joakim gik ved siden af hinanden langs et bordeaux hus på Gråbrødre torv.
Deres vagt sluttede for halvandet minut siden. Jasper havde været stakåndet i otte timer og halvandet minut.
Deres arme rørte ganske kort hinanden og Jasper følte et stød gå gennem ryghvirvlerne. Fjollet, sagde han til sig selv, vi har begge to mindst tre lag tøj på, man kan reelt intet mærke gennem seks lag tøj. Joakim så på ham uden at sagtne farten, lige ind i øjnene. Jasper kunne næsten ikke trække vejret længere, hans hals snørede sig sammen, Joakim holdt hans blik fast. De passerede en port, og Joakim rakte ud efter hans hånd og trak ham med ind. Deres ånde blandedes i natten, de stod så deres næser næsten rørte hinanden – længe længe, stod de med hinandens blik i øjnene. Så trak Joakim den ene handske af og rørte ved Jaspers kind.


***


Nogen gange er folk bare slet ikke som man regner med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar