Sol Slej hjemmeside

Sol Slej hjemmeside
SolSlej.dk

torsdag den 20. september 2012

Ungrejs

Jeg starter i mit nye job på mandag. Jeg glæder mig.
Tidligere var jeg personalechef på en databehandlingsvirksomhed. Jeg arbejdede næsten 50 timer om ugen. Ikke fordi jeg havde noget imod at arbejde så meget, det handler mere om at jeg fandt ud af, at det var på tide at sadle om.
Jeg har været ude og købe nyt tøj til jobbet. Det er et helt nyt område jeg bevæger mig ind i, så jeg skal helst se lidt smart ud. Jeg plejer at købe mit tøj i Regent i Rødovre Centeret, men denne gang gik jeg op i Magasin, hvor de har en ungdomsafdeling. Jeg fik en af ekspedienterne til at hjælpe mig. Han var selv meget smart i tøjet og havde sådan noget hår der stak op i luften i den ene side og i nakken. Men han var selvfølgelig også kun et par og tyve. Det ville nok se lidt fjollet ud på mig, trods alt.
Ekspedienten hed Max og han syntes at jeg skulle købe nogle Low Slung Jeans. De kostede 1699, men han sagde, at det var de eneste man kunne gå med lige nu. Det var dem, han selv gik i. Og han trak op i t-shirten, så jeg kunne se. Hans mave kom til syne og jeg bestemte mig for at begynde at træne. Hvis Jeanne skal blive interesseret i mig, så kan jeg ikke gå rundt og have kontordeller.
Vi endte med at snakke om alt muligt. Han fortalte at han var skiguide om vinteren, og det var jo sjovt, for jeg står netop og skal starte som guide i det der UngRejs. Det fortalte jeg også Max og han smilede længe og nikkede. Okay, jeg er måske nok den ældste guide de har, jeg måtte da også kæmpe for at få jobbet. Jeg sagde til chefen at jeg ville holde godt øje med de unge og så havde de vist desuden haft problemer med folk der blev alt for fulde. Det hjalp nok også at min fætter er hans svoger. Det korte af det lange er i hvert fald, at jeg fik jobbet og skal til Bulgarien på mandag med en anden guide og en bus fuld af teenagere. Jeanne er der også.
Efter jeansene, prøvede jeg både T-shirts og alt muligt andet. Det endte med at blive næsten fjorten tusind kroner. Men det var inklusive solbriller til 2295, så helt slemt var det ikke.
Nu er jeg også smart i tøjet. Jeg tror Jeanne bliver overrasket, når hun ser sin kedelige personalechef stå der i den gule og orange UngRejs T-shirt.
Jeg forestiller mig at hun lige skal have tid til at tø op. Jeg var nok lidt meget på sidste gang vi sås. Det var selvfølgelig ikke meningen at jeg ville stå der og hive op i hendes bluse, jeg syntes bare at jeg kunne se gennem stoffet at hun havde lilla bh på og så ville hun hverken svare mig på det eller vise det. Det var også derfor jeg måtte stoppe på jobbet, men jeg var nu også ved at være træt af det i forvejen, så det passede mig udmærket.
Jeg hørte Jeanne snakke med en af de andre om, at hun skulle med UngRejs til Bulgarien, så da jeg pludselig stod der og var blevet ledig, kom jeg i tanke om, at fætter Per kendte chefen og vidste det med den affære han havde haft.
Så var det alligevel godt, at jeg ikke kunne overtale Jeanne til ikke at tage af sted. Bare ærgerligt at jeg blev så vred over det. Nå pyt, det lille optrin har hun sikkert glemt alt om nu. De unge er jo vant til at kalde hinanden alt muligt grimt.
Nu glæder jeg mig bare til på mandag.

 
***


bag novellen
Det er interessant at høre folk fortælle en historie om sig selv, hvor man kan høre en helt anden virkelighed bag historien. Som om de lever i en verden forskudt fra den almindelige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar