Sol Slej hjemmeside

Sol Slej hjemmeside
SolSlej.dk

torsdag den 13. juni 2013

DET


Alle de andre har prøvet det. Undtagen mig.
Det er vildt pinligt, jeg er næsten tyve år.
Jeg er på vej hjem til Lasse. Han bliver tyve og har prøvet det masser gange med mange forskellige piger.
 I lommen har jeg en gave til ham. Det er en koncertbillet. Bare en enkelt, jeg er sgu ikke millionær. Han har sagt at de gamle sørger for drikkevarer, men jeg har alligevel snuppet et par pils inden jeg gik hjemmefra. Kunne det ikke være cool at dukke op og have prøvet det? Ikke prale af det, bare kunne nævne det i forbifarten, når de spørger. Det? Nå, det, ja, jeg fik sgu støvet lidt op tidligere i dag.
Jeg går forbi en smuk pige. Hendes hår siger nærmest swusch og glider fra side til side hver gang hun tager et skridt. Hvordan gør hun det? Hvordan lærer de at gå sådan? Jeg vender mig om og finder ud af to ting. For det første ser hendes røv virkelig lækker ud, for det andet, vender hun sig ikke om. Men det gør piger vel aldrig. Eller hvad? Fuck, hvis man var totalt lækker skulle de nok vende sig.
Måske skulle jeg begynde at træne noget mere. Sådan determineret. Måske prøve nogle anaboler. Ikke i lang tid, bare som hjælp i begyndelsen.

Jeg ville fandeme ønske jeg havde prøvet det.

Måske skulle man voldtage en eller anden. Bare for ikke at være jomfru.
Så var det sgu overstået. Så var det noget man havde prøvet, så kunne livet bare gå videre og man ville ikke have det hængende over hovedet som et damoklessværd.
Selvfølgelig er jeg overhovedet ikke sådan et svin der går rundt og voldtager folk, men tanken sidder alligevel lidt fast.
Det skulle jo kun være den ene gang. Som sagt bare for at have prøvet det.
Det behøvede jo heller ikke være en forfærdelig oplevelse for pigen, hun kunne jo bare læne sig tilbage og nyde det. Jeg skulle nok gøre al arbejdet.
Jeg gør det selvfølgelig ikke, men hvis nu. Hvem skulle det så være?
Jeg ser mig rundt på gaden. En der går alene, det er klart. Og ikke alt for stor, jeg vejer selv 76 kilo, så ikke en eller anden trunte på firs kilo.
Jeg skulle gerne kunne holde hende nede med min vægt mens jeg finder dyret frem. Ja, for jeg ville aldrig begynde på noget med at kvæle eller slå, det er slet ikke mig. Men hvordan får jeg hende ned på jorden? Jeg kan ikke så godt bede hende pænt, men hvad med måske at dukke op bagfra og så haps! En hurtig arm om hendes overkrop, ud af balance og så ned på jorden?
Det skulle naturligvis være et forholdsvis blødt sted, så hun ikke slår hovedet, noget græs eller sådan. Og så op ovenpå hende, holde hende nede med min egen krop, jeg kunne have lynet op i forvejen og være klar, så det bare var noget med ind-ud og så done. Slut med at være jomfru.
Okay, så en ikke alt for stor pige med ikke for meget tøj på. Er kjole bedre end bukser? Det er del vel. Og hvor gammel? Sådan en 16-20 år. Ikke for barnlig, men heller ikke for voksen.
Okay.
16-20 år, cirka 60 kilo, kjole, alene.
Dem er der faktisk masser af.
Jeg føler mig helt opmuntret, nærmest som om jeg selv kan vælge. Jeg går og ser på dem, skal det være hende der? Eller hende?

Hun går alene. Har lyseblå kjole på og grå sweater. Ankelstrømper og tennissko. En lille rygsæk. Hendes hår er lyst, hænger glat ned fra en midterskilning. Hun ser lidt indesluttet ud, måske genert eller i sine egne tanker. Hun går mod mig. Om lidt passerer hun mig og så er det faktisk bare at følge efter hende, finde et tidspunkt, hvor hun går hen et øde sted og så haps.
Hun kommer tættere på. Jeg mærker mit hjerte banke. Da hun går forbi, ser hun mig i øjnene og smiler en lille bitte smule.

Fuck. Jeg kommer til at være jomfru for evigt.


***


bag novellen
Der kan være så langt og svært fra tanke til handling og den stakkels bebumsede unge mand der er HP her, er jo en god dreng. Man får helt ondt af ham og som voksen ved man, at det nok skal gå alt sammen og at om fem år er hans liv og problemer nogle helt andre. Men nu er han altså på vej til fest og alle de andre har prøvet DET. Og hvis man bare lige kunne få en pige til at ligge stille længe nok…



Ingen kommentarer:

Send en kommentar