Jeg ser ned fra broen. Der ligger tøsne på vandet, men der er stadig is på. Jeg sparker lidt sne fra broen ud. Det lander med et hårdt koldt klask på isen. Det ville være så let lige at svinge sig ud over rækværket og plop, så var man i vandet med et elegant sving. Hvor hurtigt ville man dø?
Ville man få panikangst og med store våde frakkeærmer lave crawlbevægelser mod isen for at komme op? Eller ville man selv i dødsøjeblikket være opmærksom på, at dette var ens eneste mulighed for at komme væk?
Isen ville knække under vægten af min krop, jeg ville mærke det som en kæmpemæssig lussing af frost overalt på kroppen, fødderne først, så benene, bagefter kroppen. Kroppen ville være slemmest, jeg kunne sikkert risikere at gå i chok over temperaturskiftet. Så ville man i hvert fald hurtigt dø, hvis man gik i chok nede i vandet.
Gad vide, om jeg ville kunne nå at skifte mening, hvis jeg hoppede og i samme øjeblik jeg slap broen med fødderne, ombestemte mig og pludselig opdagede at der alligevel var lys for enden af tunnelen.
Ville jeg så kunne nå at gribe fast i rækværket og hage mig tilbage? Og besidder jeg overhovedet den slags kræfter det kræver, at trække mig selv på land igen?
Hvis jeg ombestemte mig når jeg ramte isen, og jeg ikke gik i chok, ville jeg så kunne nå at svømme tilbage til land, eller ville jeg padle rundt i grødisen som i kold, pisket kartoffelmos med svingende arme og langsomt blive trættere og trættere, mærke følelsen forsvinde højere og højere op i kroppen, for til sidst at nå halsen inden jeg måtte opgive og slippe vejrtrækningen i en sidste luftboble under ismassen?
- Mor, kom nu for helvede! Jeg fryser!
- Ja, ærlig talt, Linnea. Du kan ikke blive ved med at stå der og glane, jeg har glemt min hue og det er lige omkring frysepunktet.
Hvor er grødis dog en præcis betegnelse. Man kan bare se det for sig.
Jeg stod på en bro sidste vinter og så ned i noget grødis og tænkte på hvor nødigt jeg ville derned. Og så på hvordan man mon ville have det, hvis man gerne ville plaske ned i den tykke masse af halvfrossen sø. Måske som kvinden i historien her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar